Er du vores nye kollega?
OBS!
Siden her er senest opdateret 11. september 2025, så der kan være andre muligheder end dem, du kan læse om herunder.
I Holme (Højbjerg ved Aarhus) har vi den skønneste arbejdsplads. Vi har et fællesskab, hvor vi hygger os i hinandens selskab. Vi spiser frokost sammen dagligt og et par gange om året bruger vi en aften på at hygge os sammen.
Vi er en blanding af psykologer, psykoterapeuter samt psykomotoriske terapeuter. Mens flere er i huset på fuld tid, lejer andre sig ind i kortere tidsrum. Nogle har været i deres fag i mange år, mens andre er under uddannelse og træder de første skridt.
Huset er på 129 m2 og indeholder fire klinikrum, to toiletter, køkken, venteværelse og depotrum. Da vi flyttede ind i 2022 var huset nyrenoveret med nye gulve, støjdæmpende lofter, lydtætte døre, nyt køkken, vinduer m.m.
Rum 1
7,4 m2
Du kan leje dig ind i rum 1 på dags- eller timebasis. Rummet er allerede møbleret og du kan leje dig ind for 100 kr. i timen. Ønsker du hele eller halve dage, finder vi en fast månedlig pris.
Ønsker du at gøre rummet til dit, er du velkommen til at leje det fuld tid for 3200 kr. om måneden. I så fald er du velkommen til at videreudleje til en enkelt lejer. Vilkår og pris aftaler I selv.
Ud over de to samtalestole på billedet, er der også endnu en stol og et skrivebord.
Rum 2
14 m2
Rummet er indrettet til samtaler mellem to-tre personer og er ledigt mandag til fredag fra sen eftermiddag.
Prisen er 2000 kr. om måneden.
Har du brug for lørdag, så finder vi en løsning.
Rum 3
(25 m2)
Rummet er indrettet til samtaler mellem to-tre personer (dog med mulighed for grupper op til seks personer) samt behandling på briks.
Det er ledigt:
Mandag fra 16.15
Onsdag fra 16.15
Fredage fra 13.30
Lørdage
Pris efter aftale.
Rum 4
12 m2
Rummets centrale omdrejningspunkt er briks, men det er også muligt at bruge rummet til samtale (vi har før haft stole til at stå i depotet ved siden af dette rum), så det hurtigt ændres fra briks til samtale.
Hvis du er interesseret i at leje lokalet nogle timer, fx aften eller lørdage, så tag fat i os.
Fælles for alle lejere:
Som lejer hos os får du desuden mulighed for at leje køkken eller venteværelse (du har hele huset for dig selv), hvis du skal have aftengrupper med op til 10 deltagere.
Alle priser inkluderer el, vand, varme, trådløst internet, rengøring samt gratis parkering for dig og dine klienter. Du er også velkommen til at stille et par ting ind på vores depot, ligesom du er velkommen til at lægge indhold på vores Facebookside og have en profil på vores hjemmeside.
Skriv et par linier om dig selv til psykoterapeut@stinezink.dk og charlotte@charlottejensen.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Varme hilsner
Charlotte og Stine