Lotte Hartmeyer
Psykomotorisk terapeut
Jeg bruger min viden og erfaring til at hjælpe personer med stress, uanset om det skyldes traumer, arbejdsbelastninger eller livskriser. Stress påvirker os alle forskelligt, men der er fælles træk i måden, vi arbejder med det.
Mit arbejde tager mig hele tiden dybere ind i sindet og skaber mere forståelse og nærvær i alt det, som umiddelbart er usynligt og ubevidst, men som rummer nøglen til vores daglige handlemønstre.
Telefon: 20 20 88 12
E-mail: lotte@rbst.dk
www.rbst.dk
Jeg har særligt fokus på
- At arbejde med kroppens tavse sprog og skabe et trygt rum, hvor det sensitive og overbelastede nervesystem kan blive reguleret.
- At høre, forstå og give dominerende sansninger og følelser mulighed for at lande i fortiden, hvor de hører til.
- At gøre kropsligt ubehag forståeligt og håndterbart, så det kan blive bearbejdet, rummet og miste sin mystik.
Dette resulterer som udgangspunkt i, at kroppen begynder at slappe af, søvnkvaliteten bliver bedre, og kroppens ligevægt stabiliserer sig. Smerte, spændinger, stærke følelser og bekymringer kan give slip. Herefter kan der komme mentalt overskud og mere plads til behagelige følelser.
Jeg er specialiseret i:
- Barndomstraumer: Svære følelser som ensomhed, lavt selvværd, vrede, sorg og skam, der stammer fra manglende omsorg og tilknytning. Man kan måske mangle en fornemmelsen til sig selv og mangle evnen til at danne ligeværdige relationer.
- Grænseoverskridende adfærd, personrelateret vold og overgreb: Kropsligt uro, vagtsomhed, angst, sensitivitet, tilbagetrækning og hjælp til at genvinde seksualiteten.
- Stress og udmattelsestilstande: Længerevarende træthed, langsomhed samt manglende evne til at være tro med sig selv og sine egne behov med baggrund i traumer, arbejdsbelastninger, konflikter og livskriser.
- Kroniske smerter og sygdomme: Hovedpine, muskel-, led- og sammensatte smerter samt søvn- og fordøjelsesproblemer.
- Pludselige, fysiske skader: Piskesmæld, smerter m.m. efter fald og færdselsulykker.
Sådan arbejder jeg
Jeg arbejder med at skabe varig ro gennem manuel behandling på briks med øvelser.
Behandlingerne hjælper kroppen med at slappe af, genfinde balance i alle de stemninger, følelser, smerter, spændinger og andet, der kan opleves kaotisk og uforståeligt.
Jeg bruger teknikker fra:
- Psykomotorik og afspænding
- Kraniosakralterapi
- Stress- og traumeterapi
- Relationel traumeterapi
- Metasundhed
Afspænding er gennem en blid behandling, der hjælper kroppens anatomi i balance, hvorved kroppens fysiologi og biologi har bedre betingelser. Gennem en blid bindevævsmassage afspændes musklerne, som giver bedre gennemløb for nerver og blodgennemstrømning.
Den fysiske afspænding vil have direkte afsmitning på det psykiske overskud, men det er ofte væsentlig også at arbejde bevidst sprogligt med stress og traumereaktionerne.
Du vil blive guidet gennem reguleringsøvelser af uafsluttede bevægelser, sansninger og handlinger i kroppen. Vi arbejder ydermere med mikrobevægelser, stemninger og følelser.
Samtidig afbalanceres kroppens kraniosakralsystem (væsker, membraner og knoglestrukturer), der giver optimale forhold for flow i kroppen.
Det er vigtigt at kunne mærke sin krop, hvordan skal vi ellers kunne vide, hvad der føles rigtigt og forkert. Gennem kropsbevidsthed, fornemmelser og fokusering, lærer du at mærke og blive tryg ved sansninger i din krop, der medvirker til, at du kan slappe af og træffe de valg, der er gode for dig.
Terapiforløbet vil være skræddersyet til dine problematikker, ressourcer og vil forløbe i dit eget tempo.
Lidt om mig
Jeg er nysgerrig på mange ting og har en passion for fotografi og strik.
Jeg er gammel springgymnast og har altid udfordret min fysik i kombination med mental styrke. Siden 2007 har jeg brugt meget tid på at træne og klatre. Jeg har en særlig kærlighed for nordisk natur og kultur og har været på flere klatreture i de norske og svenske klipper.
Jeg bor selv i stilhed på landet midt i naturen, hvor jeg holder af at dyrke ting i min have.
Jeg er en del af Smukfestens frivillige team og bidrager til magien i skoven hvert år. Desuden arbejder jeg med senfølger efter seksuelle overgreb i KKUC’s projekt.